• Altan Eksperimentet - Min urbane have på altanen
shadow

DIY • Minigarden Plantevæg – Gør det selv

Minigarden plantevæg DIY - Sådan bygger du selv en plantevæg fra Minigarden
Minigarden plantevæg DIY – Sådan bygger du selv en plantevæg fra Minigarden

Sådan bygger man en Minigarden plantevæg

I det tidligere indlæg Plantevæg, fortalte jeg hvordan jeg havde fotograferet indehaveren af myMinigarden Michael Tvorup, mens han byggede to kæmpe store plantevægge på min altan med plads til i alt 198 planter (Måske er det Danmarks største altanplantevæg?)

Se det færdige resultat i det tidligere indlæg Plantevæg

Jeg vil starte med at slå fast at det var overdrevet lækkert at have en professionel til at stå for monteringen af Minigarden Vertical plantevæg, og at Michael er absolut behagelig at være i selskab med. Når det er sagt, så var det ikke sværere at montere plantevæggen end at man faktisk kan gøre det selv. Så her kommer som lovet en trin-for-trin guide til montering af en lodret have.

Champost væskt-ler
Champost væskt-ler, kom ca. 2 liter i hvert plantevæg-modul

Til hvert plantevægsmodul skal du bruge:

  • 2 L Champost vækst-ler – Vækst-ler holder på vand og næringsstoffer, så man sparer på vandforbruget.
  • 10-11 Liter økologisk jord – Øko jord passer til de fleste planter, men hvis du ex. vil have vilde blåbær skal du bruge surbundsjord.
  • Økologisk gødning – Vælg en gødning der frigives langsomt.
  • 3 Planter – Man kan naturligvis også så frø i plantekasserne eller udplante forspirede planter senere.
Forskallingsbrædder til plantevæg med Minigarden vægbeslag
Forskallingsbrædder til plantevæg med Minigarden vægbeslag

Til selve plantevæggen skal du bruge:

  • Minigarden Vertical plantevæg moduler
  • Drypbakker passende til det antal rækker du vil lave.
  • Minigarden vægbeslag (Michael ved hvor mange du skal bruge)
  • Drypvandingssystem til Minigarden Vertical
    Hvis du ikke benytter en standardløsning, skal du bruge endepropper, L-fitting og T-fitting til drypvandingssystemet,
    Minigarden drypvandingsslange og Micropipes tilpasset dit projekt. (Michael er manden der regner ud hvad du skal bruge)
  • Tilkobling til 3/4” omløber
  • Koblingsstykke til haveslange – Messing.
  • Forskallingsbrædder Hvis plantevæggen ikke kan skrues direkte ind i væggen. Vi har brugt lærketræ.
  • En sav Til at tilpasse forskallingsbrædderne.
  • Et vaterpas
  • En skruemaskine
  • Skruer og ravplugs
  • En tommestok
Minigarden Vertical plantevægsmodul
Minigarden Vertical plantevægsmodul med Champost væsktler, jord og gødning
  • Begynd med at fylde 2 liter vækst-ler i bunden af hvert modul.
  • Fyld jord til ca. 5 cm fra kanten, som på billedet.
  • Tilsæt gødning og dæk den med jorden for at undgå lugtgener.
  • Hvis du har planter der skal i plantevæggen kan du plante dem nu.
Minigarden vægbeslag
Minigarden vægbeslag – To stk. pr. modul skrues fast på det nederste bræt
  • Til hver kolonne af plantevægsmoduler skal der skrues to vægbeslag på det nederste bræt.
    Disse kan evt. skrues fast inden brættet skrues i muren. Mål afstanden mellem beslagene så der bliver plads til drypbakkerne.
  • Skru det første bræt vandret fast til muren nogle cm over underlaget, så kan der blive plads til at feje med en kost under plantevæggen.
    Brug vaterpasset så det bliver lige fra starten.
Michael fra myMinigarden
Michael fra myMinigarden sætter brædder op for at spare muren for nogle skruehuller – Samtidig kommer plantevæggen lidt ud fra muren
montering af plantevæg
Forskallingsbrædder til montering af plantevæg med tre kolonner af Minigarden Vertical plantevæg
  • Skru de lodrette forskalningsbrædder ind i muren. Der skal bruges to til hver kolonne. Vi har lavet tre kolonner på hver væg.
Pres drypbakker ned over på Minigarden vægbeslag
Pres drypbakker ned over på Minigarden vægbeslag
Tjek at drypbakker og beslag sidder lige
Tjek at drypbakker og beslag sidder lige inden du begynder at bygge plantevægsmodulerne ovenpå
  • Pres drypbakker ned over på Minigarden vægbeslag.
  • Tjek at drypbakker og beslag sidder lige inden du begynder at bygge plantevægsmodulerne ovenpå.
Plantevæg moduler med clips - Læg mærke til hvordan de er placeret forskelligt afhængig af funktion
Plantevæg moduler med clips – Læg mærke til hvordan de er placeret forskelligt afhængig af funktion
  • Pres plantevægsmodulerne ned i drypbakkerne.
  • Sæt de runde clips som på billedet. Vær opmærksom på at de har to størrelse huller.
    Det kan være lidt svært at se forkel på hullerne, så det er nemmest hvis de er sorteret på forhånd.
  • De clips med de største huller sættes for enderne, hvor de skal holde drypslangerne. (store huller)
  • De clips der sidder mellem modulerne gaber over to moduler samtidig. (store huller)
  • Dem der sidder yderst for enderne hænger “ind over jorden”. (store huller)
  • De clips med de mindste huller sættes på langsiderne. (små huller)
  • Dem der vender ind imod muren hænger “ud over kanten”. (små huller)
  • Mens de forreste clips hænger “ind over jorden”. (små huller)
drypvanding samling
Plantevæg med slange til drypvanding ført gennem den runde clips med det store hul og samlet med en L-fitting og en T-fitting
  • Slangen til drypvanding er her ført gennem den runde clips med det store hul og samlet med en L-fitting, dernæst er den gjort klar til næste etage af plantevæggen med en T-fitting.
Læg dit drypvandingssystem til den side der vender udad
Læg dit drypvandingssystem til den side der vender udad, da det primært er her planterne kommer til at vokse
  • Læg drypvandingsslangen på den side der kommer til at vende udad, da det er her planterne først kommer til at vokse.
  • Lad den bagerste ende af drypvandingsslangen stikke nogle cm ud over kanten og luk den med en endeprop.
Skru plantevægsmodulet fast til forskallingsbrædderne
Skru plantevægsmodulet fast til forskallingsbrædderne
  • Skru plantevægsmodulet fast til forskallingsbrædderne.
Sæt låg på plantevægsmodulerne. Der lyder et klik når det sidder rigtigt
Sæt låg på plantevægsmodulerne, der lyder et klik når det sidder rigtigt
  • Sæt låg på plantevægsmodulerne, der lyder et klik når det sidder rigtigt.
Så er der snart en Minigarden plantevæg
Så er der snart en Minigarden plantevæg
En lodret have med plads til 200 planter
Snart i mål.. En lodret have, der ikke rykker sig en millimeter hvis det stormer, og med plads til sammenlagt 200 planter

Hvis du er nået til bunden i denne DIY, må du være et meget tålmodigt menneske 😇
Det er nemlig det længste blogindlæg jeg nogensinde har skrevet 😅

Hvis du ikke allerede har set det færdige resultat af vores anstrengelser kan du se billedet i det tidligere indlæg Plantevæg

Hvis du kunne lide denne gør-det-selv guide, så skriv gerne en kommentar herunder..
Og følg Altan Eksperimentet på Facebook, Instagram & Pinterest hvis du vil følge plantevæggens udvikling henover sommeren 💚 💚 💚

One comment on “DIY • Minigarden Plantevæg – Gør det selv

Vi vil elske at få din kommentar til dette indlæg..