Min bedste ven har fødselsdag. Han fylder 10 år i dag
I dag er en ganske særlig dag, min bedste ven Maddie Elaine fylder nemlig 10 år.
Vi fejrer dagen på altanen med fri salatbar og et ekstra blødt underlag til de følsomme kaninpoter.
Maddie er i fin form og ligner stadig en ung kanin, især efter det meste af vinterpelsen blev fældet for nylig. Det eneste der driller er øjnene. Grå stær gør at han ikke længere ser så godt, og er også grunden til at der stadig er salat i nogle af de nederste rækker i plantevæggen.
Græsplæne på altanen
Selvforsyning for kaniner
Kaninen kan selv nå de nederste rækker i plantevæggen, så her har jeg sået krølsalat, pluksalat, spinat, tre slags persille, basilikum og mynte. I nogle af rummene har jeg endda sået flere forskellige sorter, for så snart han opdager de friske krydderurter går det stærkt.
Økologi er bare bedst
Det hele er selvfølgelig dyrket økologisk.
Vi har også altid købt økologiske grøntsager til ham, og jeg er ret sikker på at det er en medvirkende årsag til hans høje alder.
Men endnu bedre at vi nu kan være selvforsynende med bladgrønt hele sommeren..
Hvorfor har en hankanin et pigenavn?
Første gang vi mødte Maddie, var i en dyrehandel i Nykøbing Falster. Mine piger og jeg havde ingen planer om at få kanin, men det var kærlighed ved første blik, så vi vidste bare at han skulle med os hjem.
Den “erfarne” dyrehandler forsikrede os om, at det var en lille hunkanin. Så min ældste datter foreslog, at vi kunne kalde hende (ham) Maddie Elaine.
Det har han heddet lige siden, selvom det nogle uger senere blev ret tydeligt, at han bestemt ikke opførte sig, som man forventer sig af en hunkanin.
Følg på Instagram
Følg på Facebook
Måske har du lyst til at læse mere:
Plantevæg
Læs hvordan vi forberedte os på at lave Danmarks (måske) største altanplantevæg, hvordan vi brugte børnearbejde i AltanEksperimentet og hvad jeg lavede mens Michael fra myMinigarden arbejdede med at montere plantevæggen på min altan …
Altan indretning og optimal udnyttelse af pladsen
Altan indretning med plads til det hele De fleste altaner er kun på nogle få kvadratmeter, min er på 10m2 så jeg er meget priviligeret. Alligevel kommer min altan indretning hurtigt til at se rodet ud, når jeg stiller krukker og zinkbaljer på gulvet. Derfor har jeg...
Frøformering af stedmoderblomster og hornvioler
Du kan selv lave frøformering af stedmoderblomster og hornvioler. Vil du frøformere dine egne stedmoderblomster og hornvioler kan du høste frø i …




