
Sådan så min nye altan ud, ved fremvisning af lejligheden
Følg mig i min første erfaring med at dyrke planter på altanen
Til maj får jeg nøglen til en lille bylejlighed i Valby. Jeg købte den kort efter nytår, men må altså lige vente lidt med at flytte ind.
Jeg faldt for netop denne lejlighed fordi den har en stor rummelig altan. På billedet kan du se hvordan altanen å ud ved fremvisningen.
Håber du har lyst til at følge min rejse, med at lære at dyrke blomster og grøntsager.
Jord under neglene
Alt det her med planter og jord under neglene er mege nyt for mig, jeg er så at sige helt grøn, hø hø.. Og alt hvad jeg kommer til at prøve, vil være min første gang og det hele bliver lidt af et eksperiment.
Så for at sige det som det er, så aner jeg ikke hvad jeg laver, men jeg er sikker på at det ikke bliver kedeligt.
Min lille urbane have på altanen
Her på min nye altanblog, kommer der billeder af planter i min lille urbane have på altanen.
Du kan følge med her, på Facebook, Instagram og Pinterest.
Følg på Instagram
Følg på Facebook
Måske har du lyst til at læse mere:
Altanbutikkens altankasse shoot 2019
Kom med behind the scenes til Altanbutikkens photoshoot. Det er de nye altankasser fra 2019, der skal fotograferes på min altan. Med en altan på 10 m2, er der nemlig plads nok til ..
Professionel klatretyv på altanen
Altan Eksperimentet har gennem længere tid haft besøg af ubudne gæster på altanen eller rettere af én ubuden gæst.. Faktisk har det stået på så længe, at jeg er begyndt at få tics hver gang jeg hører et fuglefløjt.
10 Års fødselsdag og fri salatbar på altanen
Min bedste ven har fødselsdag i dag. Han fylder 10 år. Det fejrer vi med fri salatbar på altanen og ekstra blødt underlag til de fintfølende kaninpoter.
Hey 🙂 kan du ikke skrive noget om din vindrueplante; fx hvornår, hvordan og hvad du har plantet den på din fine altan?
Hej Mette,
Tak for dit spørgsmål. Det kan du tro jeg kan ?
Vinranken hedder Osella og er en flot hårdfør type, der får søde blå druer i september.
Den er købt hos Gartneri Toftegaard gartneri-toftegaard.dk hvor jeg fik lidt hjælp til at vælge den ud. De sælger kun økologiske planter, og det synes jeg er rigtig godt når det er noget der skal spises.
Den havde allerede 8 drueklaser den første sommer.
Den er plantet i en stor 90L zinkspand fra IKEA, så der er plads til rødderne. Vi har boret huller i bunden så vandet kan løbe fra. Det er ret vigtigt med dræn, for den skal have en masse vand og (gødning) om sommeren. I bunden af spanden har jeg lagt leca og bagefter fyldt op med økologisk jord. Og så ud i solen med den ☀️?
Du kan se spanden på dette klip på Instagram Instagram.com
Den vokser hurtigt, og skal have et espalier eller en mur at holde fast i. Jeg har bare sat et espalier i spanden, så kan jeg flytte rundt med den som jeg vil.
Fordi den vokser så hurtigt, skal den også beskæres. Det ved jeg ikke så meget om, og der er vist mange holdninger til den bedste måde at gøre det på, men det kan du læse en masse om på nettet.
Du må meget gerne vende tilbage og fortælle hvordan det går, hvis du kaster dig ud i det ?
Held og lykke! Kh Trine