Altan Eksperimentet har haft besøg af en klatretyv på altanen
Noget af det dejlige ved sensommeren på altanen, er de små grønne vindruer der endelig begynder at blive modne.
Tænderne løber i vand ved tanken, men der skal lige liiidt mere sol til før de mister den bitre smag og bliver de lækre mundfulde vi har ventet så længe på.
Imidlertid er der én der er kommet os i forkøbet. En professionel klatretyv, som bestemt ikke har noget imod at der lige mangler en uges fuld sol på druerne.

Her ses gerningsfuglen – En tilsyneladende helt uskyldig solsort
Systematisk plyndring
I fast rutefart plyndrer hun systematisk vinranken for druer. Selv når jeg står lige ved siden af og siger at hun er fræk, propper hun ugenert næbbet med flere druer ad gangen. Det eneste hun har respekt for er kaninen, som hun her højlydt skælder ud. Sikke en ballade..

Det eneste hun har respekt for er kaninen, som hun her højlydt skælder ud
Afslørende overvågningsbilleder
Altan Eksperimentet er kommet i besiddelse af en række afslørende overvågningsbilleder.

Det ser umidelbart meget uskyldigt ud, men det er det slet ikke… Her lader gerningsfuglen, f.eks. som om hun soler sig..
Det ser umidelbart meget uskyldigt ud, men det er det slet ikke.. Her lader gerningsfuglen for eksempel som om hun soler sig, men i næste øjeblik fylder hun sig med vindruer som gjaldt det livet.

Men i næste øjeblik fylder hun sig med vindruer som gjaldt det livet
Dette har nu stået på så længe, at jeg er begyndt at få tics hver gang jeg hører et fuglefløjt.

En professionel klatretyv, som bestemt ikke har noget imod at druerne stadig er lidt sure
Til sidst har jeg været nødt til at flytte vinstokken længere ind på altanen for at redde de sidste vindruer.
Og vi er startet fodring med mejsekugler allerede i august måned, for at aflede opmærksomheden.

Her hænger rovfuglen nærmest på hovedet mens den plyndrer min vinranke

Selv i luften snupper hun skruppelløst mine vindruer. Det kan man da kalde #selvforsyningforsolsorte
Desværre kan jeg konstatere at fuglen har opdaget det nye skjulested og at hun stadig smæsker sig uhæmmet i de sidste vindruer