Jordbærfrø, kan man selv høste dem?
Sidste sommer plukkede vi de skønneste økologiske jordbær ude på Ventegodtgaard i Lille Skensved.
Billedet af alle de lækre jordbær, er dem vi plukkede.
Mange tænker ikke over at det er frø, så hvis du ikke har været opmærksom på dette før, kan du nemt se frøene på billedet.
Jeg brugte en kødnål og et stykke køkkenrulle til at tørre dem af på når de var vristet løs.
Opbevaring af jordbærfrø
Da jordbærfrøene var tørret ud, gemte jeg dem i et kaffefilter med navn på, og der har de ligget hele vinteren. Mørkt, i alm. stuetemperatur.
Såning af jordbær i februar, marts, april
Jordbærfrø sås inde i februar – april. De skal ikke ligge særlig dybt og og kun dækkes let med jord.
2-3 måneder senere udplantes de små jordbærplanter i krukker, i en altankasse eller i haven med 20-30 cm afstand.
Jordbær blomstrer i maj – juli og blomsterne skal bestøves af bier for at sætte bær.
Opfølgning på jordbær eksperimentet
Jordbær eksperimentet gik ikke helt som jeg havde regent med. Planterne kom frem, men først måtte jeg lære noget nyt om jordbærfrø.
Læs hvad det var jeg gjorde forkert..
Jordbærplanter trives i direkte sol
Jordbærplanter sætter flest jordbær, hvis de står i direkte sol, og gerne så sydvendt som muligt. Hvis mine jordbærfrø bliver til små sunde jordbærplanter, vil jeg plante dem i altankasser, hvor de kan hænge ud over kanten på altanen.
I dag, 26. marts, har jeg så sået nogle af frøene i en spirebakke. Så nu venter jeg spændt på at de små begynder at titte frem. Har læst at de godt kan være ret lang tid undervejs.
Følg på Instagram
Følg på Facebook
Måske har du lyst til at læse mere:
Sukkerærtfrø lav dem selv
Vi spiser mange sukkerærter i vores familie. Nogle gange når de at tørre lidt ud og lave en lille spire inde i bælgen. Det gav mig idéen til at tørre nogle sukkerærter med henblik på at lave sukkerærtfrø og så dem senere.
Historiske roser – Souvenir de la Malmaison
Souvenir de la Malmaison er en historisk rose med en helt fantastisk duft.
Billedet er fra sidste sommer, men forhåbentlig kommer der en masse smukke roser på den igen i år…
Altan Eksperimentet – Hvad er det?
Min første erfaring med at dyrke planter på altanen. Til maj får jeg nøglen til en lille bylejlighed jeg købte kort efter nytår.




