Altan eksperimentet er kommet i besiddelse af en række afslørende overvågningsbilleder
Altan eksperimentet har haft besøg af en professionel klatretyv på altanen
Noget af det dejlige ved sensommeren på altanen, er de små grønne vindruer der endelig begynder at blive modne.
Tænderne løber i vand ved tanken, men der skal lige liiidt mere sol til før de mister den bitre smag og bliver de lækre mundfulde, vi har ventet så længe på.
Imidlertid er der én der er kommet os i forkøbet. En professionel klatretyv, som bestemt ikke har noget imod at der lige mangler en uges fuld sol på druerne.
Systematisk plyndring
I fast rutefart plyndrer hun systematisk vinranken for druer. Selv når jeg står lige ved siden af og siger at hun er fræk. Så propper hun ugenert næbbet med flere druer ad gangen.
Det eneste hun har respekt for er kaninen, som hun højlydt skælder ud. Sikke en ballade..
Afslørende overvågningsbilleder
Altan eksperimentet er kommet i besiddelse af en række afslørende overvågningsbilleder.
Her ses gerningsfuglen – En tilsyneladende helt uskyldig solsort
Det eneste solsorten har respekt for, er kaninen, som hun her højlydt skælder ud. Sikke en ballade..
Solsorten er meget oprevet, når kaninen er ude
Det ser umiddelbart uskyldigt ud
Det ser umiddelbart meget uskyldigt ud, men det er det slet ikke.. Gerningsfuglen lader for eksempel som om hun soler sig, men så snart jeg kigger væk, fylder hun sig med vindruer, som gjaldt det livet.
Vi fodrer med mejsekugler i august
Til sidst har jeg været nødt til at flytte vinstokken længere ind på altanen for at redde de sidste vindruer.
Og vi er startet fodring med mejsekugler allerede i august måned, for at aflede opmærksomheden. Så vi selv kan få et par vindruerne fra egen avl.
Desværre har fuglen allerede opdaget det nye skjulested og hun smæsker sig uhæmmet i de sidste vindruer 💕
Her hænger rovfuglen nærmest på hovedet, mens den plyndrer min vinranke
Skrevet med et glimt i øjet
Hele historien om min lækkersultne solsort, er selvfølgelig skrevet med et glimt i øjet.
Følg på Instagram
Følg på Facebook
Måske har du lyst til at læse mere:
Altan indretning og optimal udnyttelse af pladsen
Altan indretning med plads til det hele De fleste altaner er kun på nogle få kvadratmeter, min er på 10m2 så jeg er meget priviligeret. Alligevel kommer min altan indretning hurtigt til at se rodet ud, når jeg stiller krukker og zinkbaljer på gulvet. Derfor har jeg...
Kanin på altanen – Sådan laver du et kanin-paradis
Sådan laver du et lille paradis til din kanin på altanen. I foråret lavede jeg en bedroller om til en græsplæne, og nu er det favoritopholdsstedet på altanen …
Altan Eksperimentet – Hvad er det?
Min første erfaring med at dyrke planter på altanen. Til maj får jeg nøglen til en lille bylejlighed jeg købte kort efter nytår.