[Indlægget er sponsoreret af Selvforsyning i Landsbyen]
Foråret er kommet og chili-såningen er startet
Var du også ude i det dejlige forårsvejr vi havde i weekenden?
Solen skinnede og specielt lørdag føltes det rigtig som om foråret var kommet. Hjemme hos os betød det også, at jord og potter blev hevet frem. Altankasserne blev vasket af og de første frø er blevet sået eller dvs. næsten, for vi havde snydt lidt..
Det er ikke et sekund for tidligt..
Specielt de stærke chilier kan man med fordel forspire indendørs allerede fra januar-februar måned. De vokser langsomt og skal have god tid for at opnå sit fulde potentiale og den styrke de er i stand til.
Derfor har vi allerede sået Carolina Reaper, verdens stærkeste chili og habanero i februar.
Alle frø som vi har høstet i efteråret fra sidste års chiliplanter.
Cayennepeber, snackpeber og peberfrugter
I denne weekend var turen kommet til cayennepeber, snackpeber og peberfrugter.
Jeg har faktisk før haft peberfrugt på altanen, sågar en lille peberfrugtplante i plantevæggen, men de skal have meget lys, varme og læ for at give et godt udbytte. Derfor kommer snackpeber og peberfrugt nok til at stå i drivhuset på landet i år. Mens chilierne, som vi har mange af, både står i drivhuset på landet og på altanen.
Cayenne Purple.. Begyndelsen på et lilla farvetema
Cayenne Purple er en 10-15 cm lang chili i den milde ende, lidt stærkere end alm. cayennepeber.
Det er første gang jeg skal prøve den, og jeg har valgt den fordi den får en lilla farve når den bliver moden. Størstedelen af de chili-sorter vi plejer af dyrke bliver røde, og sidste sommer havde jeg virkelig mange blomster i pink farver, men i år har jeg lyst til at lave et lilla farvetema.
Den lilla farve kommer til at gå igen i mange af de planter, som jeg vil have på altanen.
Marconi Purple.. Dyb lilla snackpeber med italiensk charme
Marconi Purple er også ny for mig, det er en italiensk snackpeber, som starter ud med at være grøn. Derefter skifter den til en dyb lilla farve for til sidst at slutte af i mørkerød når den er helt moden. Peberfrugterne bliver op til 15-17 cm lange, og smagen skulle efter sigende være sød og lækker, og bliver sødere jo mere moden den bliver. En hyppig høst vil forlænge vækst sæsonen og give mange peberfrugter.
Purple Beauty.. En almindelig peberfrugt med en ualmindelig farve
Purple Beauty er endnu en peberfrugt med en usædvanlig farve. Denne peberfrugt har den traditionelle runde form, men farven starter med at være grøn, bliver senere til dyb lilla og ender som mørkerød, hvis man lader den modne færdig. Smagen skulle være sød og mild.
Også Purple Beauty er ny for mig, og bliver en del af den lilla trend som stensikkert kommer til at gøre sig godt på billeder i løbet af sommeren.
Alle tre sorter er gode sorter at tage frø fra, så man fremadrettet bliver selvforsynende med frø og planter.
Følg på Instagram
Følg på Facebook
Måske har du lyst til at læse mere:
Efterårsblomster til altanen
Det er blevet sidst i september og sommerblomsterne synger på sidste vers. I nogle af mine altankasser er blomsterne helt færdige og det er blevet tid til, at friske altankasserne lidt op med nye efterårsfarver
Natlevkøj – Min hemmelige ingrediens på altanen
Natlev.. Hvad for noget..?? Bliver jeg ofte spurgt, når jeg fortæller om den lille hemmelige ingrediens, jeg tilsætter mine sommeraftener på altanen.
Har du hørt om jungleagurker?
[Sponsoreret] Før jeg var på indkøb i Selvforsyning i byen’s frø-webshop, havde jeg aldrig hørt om hverken jungleagurker eller cucameloner, men da jeg så billederne var jeg solgt.
Glæder mig til at se billeder af dine lilla peberfrugter