Min græske mandel
Sidste efterår boede jeg i den smukke hvide by, Lindos, som ligger på ferieøen Rhodos i Grækenland.
På en af mine mange gåture i Lindos, fandt jeg et afblomstret mandeltræ, som var fyldt med tørre frøkapsler. Det stod tæt ved hegnet til en skolegård, så jeg rakte armen ind og plukkede en lille håndfuld frøkapsler, som jeg stak i lommen.
Et mandeltræ som souvenir
Frøkapslerne var så tykke og hårde, at jeg måtte bruge en sten til at hakke hul på skallen. Inden i lå de fineste små mandler.
Jeg spiste et par stykker, resten tog jeg med hjem til Danmark. Måske kunne jeg selv så et mandeltræ fra frø.
Forestil dig lige, at have en potte med et græsk mandeltræ som souvenir fra sin rejse. Det vil jeg hellere have, end en eller anden dims fra en souvenirbutik.
Mandeleksperimentet
Nu hvor det er blevet forår, er jeg igen kommet i tanker om mandlerne. “Kan man plante en mandel?” Tænkte jeg. Og besluttede mig for at lave et mandeleksperiment.
Da jeg ikke var klar over, om man kan spire en mandel, lagde jeg den ikke i jorden med det samme. I stedet lagde jeg den i en hytteostbeholder, jeg har renset og genbrugt, så kunne jeg holde øje med om den spirede.
Mandlen dækkede jeg til med fugtet køkkenrulle og stillede et lunt sted nær vinduet.
Hvordan spirer man mandler?
Hver morgen har jeg skyllet mandlen med rent vand og hældt overskydende vand fra, så mandlen ikke bliver dårlig. Og køkkenrullen skiftede jeg ud efter behov med et rent stykke.
Jeg fik ikke talt hvor mange dage der var gået, men 3-4 uger skal det nok være blevet til. Faktisk var jeg tæt på at tro, at mit eksperiment ikke ville lykkes, men pludselig en dag begyndte der at ske noget. Mandlen udvidede sig og hinden begyndte at sprække.
Med fornyet håb forsatte jeg pasningen og i dag spirede mandlen endelig.
Wuhuu.. Alt godt kommer til den der venter..
Kan mandeltræer vokse udendørs i Danmark?
Nu har jeg så plantet mandlen i en lille potte, med den spirende rod nedad.
Hvis alt går vel og mandelspiren forsætter de gode takter efter omplantningen, så kommer jeg snart til at være den lykkelige ejer af et græsk mandeltræ.
Efter hvad jeg har kunne læse mig til, kan mandeltræer godt vokse udendørs i Danmark. I første omgang har jeg dog tænkt mig, at beholde mit nye mandeltræ indendørs. I hvert fald så længe det stadig er koldt udenfor. Og så kan det være at jeg sætter det i drivhus hen over sommeren eller på en solbeskinnet plads på altanen. I hvertfald indtil der er kommet noget højde og styrke på det nye træ.
Opdatering!
Mit mandeltræ klarede den.. Indtil videre..
Min græske mandel klarede omplantning fra fugtigt køkkenrulle til rigtig jord og forleden dag brød den lille spire op gennem jordoverfladen.
Mit mandeltræ er officielt på vej. Man kan altså plante en mandel.
Nu håber jeg bare, at kunne holde liv i det længe nok til, at jeg en dag kan se det blomstre og sætte mandler. Mandeltræets blomster er nemlig lyserøde og super fine. Og hvem ved, måske blive selvforsynende med mandler til ris a la manden.
Har du prøvet at så et mandeltræ fra frø?
Som altid, vil jeg gerne høre om dine erfaringer. Har du prøvet at plante mandler?
Skriv gerne en hilsen i kommentarfeltet herunder.
Følg på Instagram
Følg på Facebook
Måske har du lyst til at læse mere:
Natlevkøj – Min hemmelige ingrediens på altanen
Natlev.. Hvad for noget..?? Bliver jeg ofte spurgt, når jeg fortæller om den lille hemmelige ingrediens, jeg tilsætter mine sommeraftener på altanen.
Har du hørt om jungleagurker?
[Sponsoreret] Før jeg var på indkøb i Selvforsyning i byen’s frø-webshop, havde jeg aldrig hørt om hverken jungleagurker eller cucameloner, men da jeg så billederne var jeg solgt.
Chili, cayennepeber og peberfrugter
[Sponsoreret] Forår og de første chilier er sået. Jeg har fundet frø, som giver flotte lilla chili og peberfrugter. Lilla bliver årets temafarve på altanen.
Jeg har brugt mandler med skal. Knækket skallen, lagt dem i køleskab med fugtig køkkenrulle i beholder. ‘Glemt’ mandlerne, og da jeg tjekkede efter et par måneder, spirede samtlige.. De er nu pottet og alle har det godt. Projektet startede i november, og mandlerne behandlede jeg altså som kuldekimere.
Held og lykke med din græske mandel.
Jeg var på Mallorca for tre år siden og tog et lille skud med hjem – ca. 5 cm. Det har stået ude siden og er nu ca. 1 meter – det har stået ret udsat i blæst og vinterkulde – så det kan altså klare lidt af hvert!
Jeg såede afganske mandler for et par år siden og de er blevet ca 30-4o cm høje. Overgangen fra drivhus til ude var hård ved dem, de gik i stå da de fik selv beskyttet dagslys, men efter nogle måneder i hver sin spand begyndte de at vokse og er nu plantet i i læ af nogle juletræer med åbent for solen hele dagen. Spændende hvordan de klarer sig i Vestjylland.
Jeg har selvdyrkelse 4 mandeltræ fra Frankrig.
Mandlerne uden skal lå i køleskab i nok 5-6 uger ( vådt køkkenrulle papir i en lukket plastpose. Nu skylder de så fint 25-30 cm, men jeg er i tvivl om de bare skal have lov til at skyde og vokse opad eller de skal klippe i toppen – nogle erfaringer og gide råd?
Ved juletid tog jeg et par mandler fra posen jeg havde købt i supermarkedet og lagde dem lige i vand et døgn eller 2 og så i fugtigt køkkenrulle i en lukket beholder i køleskabet – kiggede ca. til dem en gang om ugen for lige at tjekke om der skulle fugtes eller skiftes køkkenrulle. Efter ca. 1-1½ måned spirede de og kom i jorden i en potte som jeg stillede i et sydvendt vindue.
De voksede godt og gør det fortsat.
Jeg har beholdt 2 af dem og har plantet dem i selvvandingskasser indenfor i et sydvendt vindue. Tror jeg prøver at plante det ene udenfor i starten af efteråret, og lader det andet blive indenfor – har også et Papaya-, et Granatæble og et Kiwi træ, som jeg også selv har sået fra frø fra frugt købt i supermarkedet 🙂
Hej Camilla, Tak for din meget inspirerende kommentar.
Det er noget helt særligt at så sine egne frø, især når de kommer fra kreative og uventede steder.
Next step må være et opvarmet drivhus eller en lun udestue, så der kan komme eksotiske frugter 🥝🥝