Min bedste ven har fødselsdag. Han fylder 10 år i dag
I dag er en ganske særlig dag, min bedste ven Maddie Elaine fylder nemlig 10 år.
Vi fejrer dagen på altanen med fri salatbar og et ekstra blødt underlag til de følsomme kaninpoter.
Maddie er i fin form og ligner stadig en ung kanin, især efter det meste af vinterpelsen blev fældet for nylig. Det eneste der driller er øjnene. Grå stær gør at han ikke længere ser så godt, og er også grunden til at der stadig er salat i nogle af de nederste rækker i plantevæggen.
Græsplæne på altanen
Selvforsyning for kaniner
Kaninen kan selv nå de nederste rækker i plantevæggen, så her har jeg sået krølsalat, pluksalat, spinat, tre slags persille, basilikum og mynte. I nogle af rummene har jeg endda sået flere forskellige sorter, for så snart han opdager de friske krydderurter går det stærkt.
Økologi er bare bedst
Det hele er selvfølgelig dyrket økologisk.
Vi har også altid købt økologiske grøntsager til ham, og jeg er ret sikker på at det er en medvirkende årsag til hans høje alder.
Men endnu bedre at vi nu kan være selvforsynende med bladgrønt hele sommeren..
Hvorfor har en hankanin et pigenavn?
Første gang vi mødte Maddie, var i en dyrehandel i Nykøbing Falster. Mine piger og jeg havde ingen planer om at få kanin, men det var kærlighed ved første blik, så vi vidste bare at han skulle med os hjem.
Den “erfarne” dyrehandler forsikrede os om, at det var en lille hunkanin. Så min ældste datter foreslog, at vi kunne kalde hende (ham) Maddie Elaine.
Det har han heddet lige siden, selvom det nogle uger senere blev ret tydeligt, at han bestemt ikke opførte sig, som man forventer sig af en hunkanin.
Følg på Instagram
Følg på Facebook
Måske har du lyst til at læse mere:
Historiske roser – Souvenir de la Malmaison
Souvenir de la Malmaison er en historisk rose med en helt fantastisk duft.
Billedet er fra sidste sommer, men forhåbentlig kommer der en masse smukke roser på den igen i år…
Kan man selv høste jordbærfrø?
Sådan høster man jordbærfrø. Sidste sommer plukkede vi de skønneste økologiske jordbær ude på Ventegodtgaard i Lille Skensved (se billedet af alle de lækre jordbær). Af de friske jordbær høstede jeg en del jordbærfrø. Jordbærfrøene er de små kerner man får i..
Altan Eksperimentet – Hvad er det?
Min første erfaring med at dyrke planter på altanen. Til maj får jeg nøglen til en lille bylejlighed jeg købte kort efter nytår.




